OPDAG WHISKYEN
Destillationsapparater og destillation
WHISKYLANDENE
SMAGNING
GUIDER TIL SPIRITUS
Vidste du det? Din yndlingsdrink er strengt reguleret af love! Her er nogle specifikke oplysninger om Scotch Whisky.
1) For det første skal spiritussen være produceret og lagret på skotsk territorium for at kunne bære betegnelsen “Scotch Whisky”. Den skal også have en alkoholprocent på over 40° og være lagret på egetræsfade i mindst tre år.
En lov fra 28. juni 1988, der blev vedtaget af det britiske parlament, regulerer betegnelsen “Scotch Whisky”. Det drejer sig om “Scotch Whisky Act”. Dens nøjagtige navn er:
“An Act to make provision as to the definition of Scotch whisky and as to the production and sale of whisky; and for connected purposes”
Denne lov blev nogle år senere erstattet af en ny lov kaldet “Scotch Whisky Regulations 2009“, der trådte i kraft den 23. november 2009. Den tidligere lov regulerede kun produktionen af skotsk whisky, mens den nye lov også regulerer mærkning, markedsføring og emballering af spiritussen.
2) Ligesom vine, der har forskellige egenskaber afhængigt af deres geografiske oprindelse, tilbyder skotske whiskyer en bred vifte af smagsvarianter afhængigt af deres produktionsregion. Når man kender den geografiske oprindelse af en skotsk whisky, kan man danne sig et indtryk af dens stil (dog med visse forbehold, da de nuværende producenter gerne forvirrer disse koder ved f.eks. at tilbyde whiskyer fra Islay, der er alt andet end tørvede, eller maltwhiskyer fra Lowlands med en salt karakter…), dens egenskaber og endda dens kvalitet.
Traditionelt er det skotske område opdelt i 5 produktionsregioner:
Lowlands (lavlandet): Regionen dækker den sydlige tredjedel af landet og er området syd for den imaginære linje, der forbinder Dumbarton med Dundee. Der er kun meget få destillerier, der stadig er i drift i dette område. De mest kendte er Glenkinchie og Auchentoshan, der ligger henholdsvis sydøst for Edinburgh og nord for Glasgow. De maltwhiskyer, der produceres i Lowlands-regionen, er langt de mildeste i smagen, men er ikke desto mindre meget fine og endda subtile.
Highlands (højlandet): Dette område dækker den nordlige del af linjen Dumbarton-Dundee bortset fra Campbeltown og Speyside-regionen. Maltwhisky destilleret i denne region har en stærkere smag. Nogle er lette, men andre er mere frugtige og fyldige. Desuden har regionen en række destillerier beliggende ved havet, hvilket giver den whisky, der produceres her, en særlig smag af hav. Blandt regionens destillerier kan nævnes berømte navne som Glenmorangie og Glengoyne.
Campbeltown: Dette er den mindste whiskyproducerende region. Byen Campbeltown ligger i den sydvestlige del af landet. På trods af at der kun er få destillerier, der stadig er i drift i dag, var der i løbet af det 18. og 19. århundrede omkring 30 destillerier i området, som dengang var Skotlands vigtigste whiskyproducerende region. De få tilbageværende destillerier (f.eks. Springbank & Glen Scotia) tilbyder dog frugtige whiskyer, der er kendetegnet ved deres havagtige smag.
Speyside-regionen: Dette er den region, der i dag har flest destillerier i Skotland. Den whisky, der fremstilles her, beskrives ofte som den mest elegante og komplekse maltwhisky. Smagspaletten er meget bred og spænder fra en subtil og let malt til en mere fyldig whisky med nøddesmag.
Islay: Øen Islay har otte destillerier, der stadig er i drift. Den whisky, der produceres her, har skiftevis en stærk jodagtig duft takket være havluften, en tørvet eller endda røget smag eller en næsten peberagtig smag. Det er et af de mest populære områder blandt elskere af tørvet whisky, men tag ikke fejl: selvom de fleste whiskyer, der produceres på øen, er mere eller mindre røgede/tørvede, er andre det faktisk slet ikke!