Man troede, den var død og begravet, men nu genopstår irsk whisky fra asken og viser en voldsom vækst på alle markeder. Katy Perry ses nu med Writers Tears på læberne, Jack Daniel’s er ved at indvie sit irske whiskytempel (Slane), og de uafhængige destillerier skyder op som paddehatte, så meget at Mark Reynier (der har gjort Bruichladdich) også kastet sig ind i kapløbet om irsk whisky. Og begejstringen for whisky fra den berømte Smaragdø er ikke ved at aftage, hvis man skal tro statistikkerne, der forudsiger en vækst på 300 % inden 2030… Det er nok til at gøre producenterne svimle!

Hvis du har læst vores korte gennemgang af whiskyens historie, har du sikkert forstået, at drikken blev populær af de keltiske munke, især irske, som var de første til at få den kloge idé at destillere en blanding af gæret byg for at skabe den berømte uisce beatha (brændevin), kort sagt, oldefar til vores nutidige whisky.

Vidste du det? Irland er kendt for sin “pure pot still” whisky (se typologi for flere detaljer), men det er faktisk takket være skattevæsenet… Så skatter kan altså have sine fordele! I løbet af det 19. århundrede besluttede de siddende magthavere at beskatte maltbyg, hvilket tvang de lokale producenter til at blande maltbyg og umaltet byg for at reducere omkostningerne: og vupti, så fik vi Pure Pot Still! En stil, der opnåede en hidtil uset succes frem til det 20. århundrede.

Tredobbelt destillation

En anden særlighed ved irsk whisky er den tredobbelte destillation… Men det er ikke en generel regel. Den tredje destillation giver en mere subtil, blødere og mere frugtagtig whisky… Den er generelt ikke tørvet, men igen, det er ikke en generel regel… I dag bliver de vigtigste egenskaber, der engang gjorde irsk whisky berømt, mere og mere uklare i et landskab, der konstant fornyer sig og eksperimenterer.

Når man taler om irsk whiskys renæssance, er der dog intet, der kan sammenlignes med spiritussens storhedstid i det 18. århundrede, hvor der var flere tusinde destillerier (de fleste af dem ulovlige)! Destilleriet Old Bushmills var det første, der fik en officiel licens i 1784, men andre fulgte efter, såsom Jameson, Power og Cooley. Irsk whisky blev således en stor succes over hele verden indtil slutningen af det 19. århundrede (ja, selv i Skotland…), hvor den blev anset for at være af bedre kvalitet end sin skotske fætter, hvis kvalitet ikke var særlig stabil.

Desværre fik en dårlig politisk og økonomisk situation overtaget over irsk whisky i de følgende år… Oprør og krige er ikke godt for spiritus, men det var forbuddet i USA, der blev dets endeligt. For ikke at glemme briternes embargo mod irske produkter… Det var en dårlig periode, som irsk whisky skulle bruge flere århundreder på at komme sig over, delvis takket være nye aktørers dynamik, men også ved at respektere traditionen!

> Se alle irske whiskyer