OPDAG WHISKYEN
Destillationsapparater og destillation
WHISKYLANDENE
SMAGNING
GUIDER TIL SPIRITUS
I dag er whisky uden tvivl en af de mest populære spiritusser i verden. Den er blevet et velkendt produkt, der er kendt selv i de mest afsidesliggende egne af kloden.
Whiskys oprindelse
Dens oprindelse går tilbage til det 10. århundrede og skyldes angiveligt arabiske alkymister, der på det tidspunkt opdagede destillationsprocessen med henblik på at fremstille kosmetik og parfume.
Ordet “alkohol” stammer angiveligt direkte fra udtrykket “al kuhul”, der betegner ordet “kohl”, et produkt til øjenmakeup, der oprindeligt blev brugt af egypterne. Araberne drak imidlertid ikke denne alkohol, og dens anvendelse som drikkevare blev populær i Europa takket være maurerne.
Således begyndte befolkningen fra det 12. århundrede at destillere spiritus af druer, korn, frugt eller grøntsager. På dette tidspunkt var de fleste spiritusproducenter munke eller lærde. Den første “aqua vitae” (brændevin) fremstillet af gæret byg tilskrives irske munke og menes at være fremstillet omkring det 11. eller 12. århundrede. Den omfattende handel mellem Irland og Skotland i denne periode gjorde det muligt for spiritussen at vinde indpas på skotsk territorium og udvikle sig der. Men dette ophav til whisky er stadig genstand for heftige debatter mellem irere og skotter!
Den første skriftlige henvisning til whisky stammer fra 1494 og viser, at destillering allerede var en udbredt praksis i det 15. århundrede: “eight balls of malt to Friar John Cor wherewith to make aquavitae“, en formulering, der findes i skattemæssige dokumenter*, angiver således den mængde malt, der var nødvendig for at producere næsten 1500 flasker. Whisky blev snarere drukket for sine medicinske egenskaber, hvoraf udtrykket “eau de vie” (livets vand) stammer. Det gæliske udtryk for “eau de vie” er “uisge beatha”, som gradvist blev til “ooshki” og derefter “whisky”.
Det fortælles, at whisky blev drukket af skotterne, der boede på landet, fra de var små og indtil deres sidste åndedrag (“from the cradle to the grave” oversættelse: “fra vuggen til graven”) som medicinsk behandling. Desuden fungerede whisky som erstatning for vand, som dengang ikke var drikkeligt. Fra hemmelighed til globalisering Whisky var på det tidspunkt en integreret del af skotternes liv. Den blev drukket i selskabelige sammenhænge efter allerede meget faste regler. Mændene havde nemlig for vane at samles omkring et bord, og hver især skænkede de indholdet af tønden i de glas, der stod på bordet. Det er sandsynligt, at udtrykket “round” (runde), der i dag bruges i skotske pubber, stammer fra denne gamle skik.
I løbet af det 16. århundrede blev destillering af whisky lige så populært som ølproduktion, og langt de fleste lokale landmænd udnyttede således deres høst af byg og havre. Desuden gjorde det barske klima i Skotland det næsten umuligt at opbevare afgrøderne. Affaldet fra destillationsprocessen blev brugt som foder til husdyrene, hvilket stadig er tilfældet i dag.
Siden sin oprindelse har whisky været underlagt adskillige afgifter, fra 1644 og frem til 1823, hvor den blev officielt anerkendt. I alle disse år kæmpede “excise men”, dvs. skatteopkrævere, mod ulovlig destillation. Den dag i dag undgår ikke en eneste dråbe af den dyrebare spiritus de meget strenge kontroller, som skattemyndighederne foretager.
Mod slutningen af det 18. århundrede begyndte whiskyproduktionen at ændre sig fra at være til privat brug til at være til kommerciel brug. Denne ændring skyldtes delvis moderniseringen af landbrugsteknikkerne og udviklingen af kommunikationsveje. Mange destillerier opstod i forskellige regioner i Skotland, og whisky blev dermed et almindeligt forbrugsprodukt.
*L’Échiquier var i hertugdømmet Normandiet og senere i kongeriget England (hvis navn oversættes til Exchequer på engelsk) det samme som regnskabskammeret i andre kongeriger og fyrstendømmer.